Vaccination uden tidsbestilling fra på tirsdag

Fra tirsdag 10. august tilbyder Region Midtjylland også vaccination mod COVID-19 uden tidsbestilling. Tilbuddet gælder alle vaccinesteder i hele regionen, og det er især en invitation til de impulsive, siger regionsrådsformand Anders Kühnau. Åbningstiderne kan ses på corona.rm.dk.
Køkultur og tidsbestilling har hidtil været nøglen til vaccination mod COVID-19.
Spring tidsbestillingen over
Fra tirsdag 10. august er tidsbestillingen ikke længere en betingelse. Fra da af får alle Region Midtjyllands vaccinesteder to spor: Ét for dem, der foretrækker at tage chancen og evt. kø og et andet for dem, der foretrækker tidsbestilling og en fast aftale.
Muligheden for vaccination uden tidsbestilling gælder alle over 12 år og både første og andet stik.
– Vi har både vacciner og ledige hænder, og forsøg har vist, at nogle borgere foretrækker fri adgang og evt. ventetid, fremfor at bestille tid og møde op på et bestemt tidspunkt. Dem vil vi gerne tilbyde vaccination på denne måde, siger Anders Kühnau (S), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.
I de kommende uger har Region Midtjylland ca. 100.000 ledige vacciner.
– Og vi ved, at et ret stort antal borgere har fået brev om, at de kan blive vaccineret. Men af en eller anden grund sker der ikke rigtigt noget med invitationerne. Måske er det ferien, der spiller ind, det ved vi ikke, men nu prøver vi at gøre det nemmere at få både første og andet stik, siger Anders Kühnau.
Åbningstider og adresser
Se adresser og åbningstider for vaccination med og uden tidsbestilling på www.corona.rm.dk – og nederst i denne artikel.
Der bliver vaccineret med både Moderna og Pfizer-BioNTec.
Husk at tælle dagene
Borgere der kommer for at få 2. stik, skal selv huske at tælle efter, at de overholder det nødvendige interval mellem 1. og 2. stik, ellers går de forgæves:
· Vaccinerede med Moderna kan få andet stik efter 28-42 dage.
· Vaccinerede med Pfizer BioNTec kan få andet stik efter 21-42 dage.
Husk også sundhedskortet og læs mere om vaccination mod COVID-19 på Region Midtjyllands hjemmeside.
Her er der åbent for vaccination uden tidsbestilling i uge 32
Aarhus Ø.
Adresse: Pier 3, Hveens gade 4, 8000 Aarhus C
Åbningstid:
alle dage kl. 8-14.
Aarhus S.
Adresse: Sletvej 30, 8310 Tranbjerg J
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, torsdag og weekend: 9-14
Onsdag og Fredag: 9-20
Aarhus N.
Adresse: Paludan-Müllers Vej 110, 8200 Aarhus N, v/Aarhus Firma Sport
Åbningstider:
Tirsdag og torsdag 10-14
Skanderborg
Adresse: Landsbyen Sølund, Festsalen, Sølundsvej 1, 8660 Skanderborg
Åbningstid:
Tirsdag, onsdag, fredag og weekend: 10-15
Torsdag: 10-14.
Hedensted
Adresse: Hedensted Centeret, Indgang A, Gesagervej 70, 8722 Hedensted
Åbningstid
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: 9-13
Onsdag: 15-20
Odder
Adresse: Spektrum Odder, Parkvej 5, 8300 Odder
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: 9-13
Onsdag: 15-18
Horsens
Adresse: Fuglevangsvej 61, 8700 Horsens
Åbningstid:
Mandag, tirsdag og fredag: 10-15.30
Onsdag og torsdag: 10-17.30
Weekend: 10-12
Randers
Adresse: Kirketerpsvej 5, 8930 Randers
Åbningstid
Tirsdag-fredag: 9-14
Hammel, Rønde og Grenaa
Adresser:
Hammel: Hammel Idrætscenter, Thorsvej 4, 8450 Hammel
Rønde: Rønde Idrætscenter, Skrejrupvej 9B, 8410 Rønde
Greena: Grenaa Idrætscenter, Ydesvej 2, 8500 Grenaa
Åbningstid:
Tirsdag-fredag: 9-14
Herning
Adresse: Ved Kultur- og Medborgerhuset Terminalen (den tidligere Postterminal), Godsbanevej 7, 7400 Herning
Åbningstid
Tirsdag og fredag: 10-13
Holstebro
Adresse: Døesvej 54, 7500 Holstebro (Tidligere folkeskole)
Åbningstid
Mandag-onsdag: 10-13
Ikast
Adresse: Stadion Alle 2B, 7430 Ikast
Åbningstid:
Mandag-onsdag: 10-13
Ringkøbing
Adresse: Kirkevej 26, 6950 Ringkøbing
Åbningstid:
Torsdag: 10-13
Lemvig
Adresse: Lemvig Dagcenter, Christinelystvej 8, 7620 Lemvig
Åbningstid:
mandag: 10-13
Struer
Adresse: Struer Energi Park, Park alle 4, 7600 Stuer
Åbningstid:
onsdag: 10-13
Viborg
Adresse: Kasernehallen,Tingvej 17, 8800 Viborg
Åbningstider:
mandag-fredag: 10-16
Silkeborg
Adresse: Stævnepladsen, Helsinkivej 3A, 8600 Silkeborg
Åbningstider:
mandag-fredag: 10-16
Skive
Adresse: Skyttevej 12-14, indgang B, 7800 Skive
Åbningstider:
mandag-fredag: 10-16
Kommentarer