Af Dina Myrup Raabjerg, Det Konservative Folkeparti

”Jeg gider ikke sælge rådgivning til virksomheder med tilskud via erhvervsfremmesystemet. Og de fleste virksomheder orker heller ikke at søge pengene til det. Der er selvfølgelig rådgivere, der har fundet en model, hvor de kan få det til. Men for mig – og de fleste andre – er det for dyrt og spild af tid”

Sådan sagde en af mine gode bekendte, der ville åbne mine øjne for det gedigne spild af skatteborgernes penge, der hældes ned i erhvervsfremmesystemet.

Et konkret eksempel:

En konsulent fra Erhvervshuset har et møde med en virksomhed. De afdækker, at der kunne være behov for hjælp til markedsføring og vil gerne søge 75.000 kr. i medfinansiering. Virksomheden skal finde en rådgiver og bede om 3 tilbud. En gruppe af konsulenter skal læse og evaluere tilbuddene og vælge konsulent. Afrapporteringen på brugen af de 75.000 kr. er meget omfattende, fordi vi skal være sikre på, at de bruges til formålet. – Virksomheden kan ende med at bruge så mange timer på processen, at tilskuddet ikke står mål med omkostningerne. Virksomheden opgiver at søge pengene.

Et anden eksempel:

En mindre virksomhed har en god dialog med en rådgiver om et konkret projekt. Virksomheden vil gerne have hjælp, men har svært ved at finde finansieringen. Man søger om 100.000 kr. til medfinansiering via Erhvervshuset. Her kræver man, at virksomheden skal have et konkret tilbud og iø bede om 2 andre tilbud, så man har 3 at vælge imellem. Rådgiveren skal nu udover timer på salgsarbejde også skrive tilbud og risikere at tabe til en anden. Virksomheden vil helst arbejde med den rådgiver, man allerede har. 2 andre rådgivere skal spilde tid med at skrive tilbud. De samlede omkostninger hos parterne alene i ansøgningen ender med at koste mindst halvdelen af tilskuddet.

Det her kan vi ikke forsvare. Og man må spørge sig selv, om det her reelt er erhvervsfremme – eller om vi har lavet et system for systemets skyld. Hvorom alting er, så skal det her hængrundigt om – og med færre ressourcer i systemet.