Rødding

Vi hylder dansk musik i uge 44

Foto: Skive kommune

I Skive Kommune gør vi ekstra ud af den danske musik i uge 44 med koncerter og sangarrangementer for store og små.

Fællessang, swing, elektronisk, børnekoncert – og meget mere. Fra mandag den 31. oktober og ugen ud sætter Skive Kommune fokus på dansk musik, og der er allerede meget på programmet. Ikke mindst på Skive Musikskole, som har stablet seks musikalske arrangementer på benene i ugens løb:

– Alle er hjertelig velkommen, og der er noget for enhver smag. Lige fra familiefællessang og børnekoncert til korsang og e-musik. Så der bliver rig mulighed for at synge, danse og lytte til en masse god musik, siger Anja Brejner Højgaard, leder af Skive Musikskole.

Også andre musikalske sjæle fra Skiveegnen byder ind med arrangementer i ugens løb. Flyndersøkoret byder op til fællessang i Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus, Skive Swing Trio gi’r en swingende koncert i Det Røde Klubhus, Ester Brohus og Knud Møller optræder sammen i Skive Theater og Erland Christensen er klar til at akkompagnere årstidens fællessange ved klaveret på Skive Bibliotek.

Programmet udvides løbende med nye musikalske indslag.

På skiveportalen.dk får du overblikket over og kan læse mere om de enkelte arrangementer.

Kommentarer