Af Kristian Pihl Lorentzen, Venstre

Et land kan ikke fungere uden love og regler. Men i Danmark må vi erkende, at mængden af love og regler er gået fuldkommen over gevind. Det er kommet snigende ved, at der hvert år er indført nye regler. Når der sker en fejl på fx et plejehjem, så er reaktionen ofte hos politikere, at der strammes op med nye regler samt mere registrering og kontrol. I stedet burde der udøves ledelse og indarbejdes en bedre kultur på stedet.

På grund af regler går sparsomme ressourcer til spilde og arbejdsglæden går fløjten. Også mindre virksomheder tynget i knæ af regler og administration, der sagtens kunne undværes. Men værst af alt er, at vores uundværlige foreningsliv og dets mange frivillige ildsjæle er ved at segne under regler, bøvl og gebyr. Ved byfester skal der søges tilladelse om alverdens ting, fx byggetilladelse til opstilling af telt, selvom det går efter præcis samme plan som sidste år. På grund af hvidvasklovgivningen er foreningernes bankkonti præget af høje gebyrer og dokumentationskrav for bestyrelsesmedlemmer.

Det er gået fuldkommen over gevind. Vi skal have alle foreninger med anerkendelsesværdigt formål væk flyttet fra risikogruppe høj til lav, så bankerne får mulighed for at sænke gebyrerne. Også i forhold til foreningers indsats med at rejse penge til almennyttige formål er der behov for at lempe på reglerne for ansøgning og gebyrer. Og al tale om at beskatte bankospil, hvor overskuddet går til almennyttige lokale formål landet over, må høre op.

Tiden er inde til at blæse til kamp mod de ødelæggende regler. Det har mange politikere gjort for mig. Desværre uden mærkbar effekt. Men vi skal lykkes med at sætte handling bag ordene. Vi kan ikke stiltiende se på, at foreningsliv, virksomheder og offentligt ansatte tynges. Det gør Danmark fattigere – økonomisk, kulturelt og menneskeligt. Vi skal efter valget danne en task force, der kan luge ud i tåbelige regler. Fremover skal vi satse på mere frihed under ansvar.