Skive

Skøjtebanen i Skive består i år

Arkivfoto: Thomas Køser.

Det er besluttet, at skøjtebanen på Posthustorvet i Skive får lov at bestå i år, trods energikrisen, og det er der flere gode grunde til – men én afgørende årsag

(Artiklen er én ud af en række fortællinger og nyheder om skøjtebanen, som vi bringer her i sæsonen for skøjtebanens åbning.)

Flere byer i landet, der plejer at stille en skøjtebane op om vinteren, har besluttet ikke at gøre det i år på grund af energikrisen. Men det er anderledes her i Skive, hvor kommunen har besluttet, at Skøjtebanen også i år skal sættes op.

Og det er der mange gode grunde til, mener Formand for Skive Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, Morten Enggaard.

– Mange er utrolig glade for skøjtebanen, og det er blevet en vintertradition her i Skive at besøge den. Derudover er den en kæmpe gevinst for byens handelsliv, den giver liv i byen, siger han.

På en normal sæson er der cirka 30.000 brugere af skøjtebanen. Udover mange borgere fra Skiveegnen, er der også mange fra andre kommuner, som kombinerer julehandlen med en tur på skøjtebanen.

Fungerer som et jordvarmeanlæg

Den afgørende årsag til, at vi har besluttet at stille skøjtebanen op i år, er, at den er energivenlig.

Hvor overskudsvarmen fra nedkølingen af skøjtebaner i andre byer går til spilde og siver ud i atmosfæren, bruges overskudsvarmen fra Skives skøjtebane til at opvarme rådhuset og biblioteket.

– Netop fordi vi ikke bare sender energien ud i luften, men rent faktisk bruger overskudsvarmen til at opvarme biblioteket og rådhuset, har vi efter grundig overvejelse besluttet at stille skøjtebanen op i år. Det håber vi, at folk vil blive glade for, siger Morten Enggaard.

Skøjtebanen er i princippet et jordvarmeanlæg, hvor slangerne bare ligger over jorden, så der bliver lavet is. Der går to store isolerede rør fra skøjtebanens lille skur ned til rådhusets kælder, hvor der står ni kølekompressorer, som hiver varmen ud. Der pumpes 8500 liter kølevand rundt i systemet i timen.

Den strøm, vi tilfører skøjtebanen for at nedkøle den, få vi cirka to gange tilbage som varme, som vi så sparer på fjernvarmen.

Varmen bliver lagret i en 35.000 liter lagertank på rådhuset, og det bliver brugt til at varme rådhuset, bibliotek og Den Blå Diamant op med.

Kommentarer