Indtil for få år siden var Skive-egnen hjemsted for omkring et halvt hundrede virksomheder, der producerede møbler i alle afskygninger og prisklasser. I dag er der kun omkring en håndfuld tilbage.

En af de mange møbelfabrikanter var nu 91-årige Svend Skipper, der som nyetableret i 1956 skabte Model 91, også kaldet Bamsestolen, der stadig produceres og til en vejledende udsalgspris på omkring 46.000 kroner. 

I sommer fik både Skipper og hans ikoniske lænestol noget af et ridderslag, eftersom USA´s 44. præsident, Barack Obama, satte sig i stolen, da han besøgte KulturCenter Skive til en samtale med direktør Christopher Sorensen fra GreenLab.

Om sin tilværelse som møbelfabrikant og engageret borger i Durup og sit møde med den amerikanske præsident, fortæller Svend Skipper til Skivebogens redaktør Henning Just.

Skive Byarkiv er for ganske nylig flyttet ind i den nyrenoverede bygning fra 1719 på Gl. Skivehus. Den flere år lange renovering gav arkæologer og andre fagfolk mulighed for bogstaveligt talt at grave ned i historien om den gamle bygning, hvis underetage, der i dag har status af kælder, kan dateres mere end 500 år tilbage i tiden.

Gravearbejde har sammen med renoveringen af Gl. Skivehus afsløret megen ny viden om kongens slot Skivegaard, som bygningen oprindeligt hed. Men der er stadig meget at hente om bygningens og byens historie, vurderer arkæolog Turi Thomsen. Fremsendt foto

Arkæolog Turi Thomsen fra Museum Salling fortæller i en rigt illustreret artikel om de mange fund og den nye viden, som det har givet. Selv om meget nyt er kommet for dagen, konkluderer Turi Thomsen, at det stadig er muligt at skaffe sig endnu mere viden om både Skivehus og formentlig også byens tidlige historie. 

”Der er lang vej til et mere dækkende billede af den ældste del af Skivehus’ historie, men der er på trods af mange indgreb og moderne forstyrrelser stadig meget at komme efter”, skriver arkæologen. 

”Vi skal være meget opmærksomme på jordarbejde i og omkring bygningerne fremover, for selv det mindste hul kan resultere i ny viden”, føjer Turi Thomsen til.

Hvad med at give Oddense, der betyder Odins helligdom, sit oprindelige jyske navn Wojens tilbage – en udtale som også de fleste sallingboer bruger? 

Sådan lyder forslaget fra tidligere lektor Poul Riis Jensen, der har forsket i Sallings stednavne – herunder navnet Sallings og Limfjordens oprindelse og historie.

I sin artikel afslører Poul Riis Jensen, at langt de fleste stednavne i Salling kan føres tilbage til før kristendommens indførelse for mere end 1000 år siden. De fleste bynavne har deres udspring i den nordiske mytologi og faktisk kan kun et enkelt bynavn relateres til kristendommen.

Helge Scheuer Nielsen fortæller om de 10 år fra 1967, hvor han var ansat som den første børnebibliotekar på Skive Bibliotek. Det var i de år, hvor biblioteket voksede sig stort i lokalerne på hjørnet af Posthustorvet og Vestergade.

Dengang var fritidsordninger ikke særlig udviklet, selv om mange kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet. Så derfor blev biblioteket også en varmestue, der løste sociale opgaver for mange udsatte børn og unge.

Hovedredaktør ved Den Danske ordbog, Kjeld Kristensen, der er født og opvokset i Skive, læste under corona-nedlukningen Jeppe Aakjærs samlede værker. Han fortæller i sin artikel, at det gav ham en aha-oplevelse, da læsningen afslørede, hvordan Aakjærs inskription på mindestenen for Carl Hansen i anlægget ved siden af museet skal læses og forstås.   

Journalist Merete Just forlod i 2021 Skive Folkeblad, og under oprydning fandt hun en artikel om bryghuse i Salling, som hun under første bølge af corona i 2020 havde skrevet med henblik på offentliggørelse i Folkebladet i julen samme år. Det blev aldrig til noget, så nu kan man i Skivebogen læse om flere bryggere på Skive-egnen. De kom til, efter at det ikke længere var almindeligt, at landhusholdningerne og de store gårde og godser selv bryggede deres alkoholfrie hvidtøl. 

Anders Villadsen, der har familiemæssige relationer til Salling, tager læserne med tilbage til 1795, hvor herremanden på Skivehus, Christian Lange – også kaldet bondeplageren – mistænkte en af sine fæstebønder, Christen Grande i Næstild, for selv at have antændt to brande på gården.  

Læserne kan følge herredsfoged Ole Selmers undersøgelse af sagen, ligesom forfatteren fortæller, hvad de mange vidner, der blev ført i sagen, kunne fortælle øvrigheden.

Grættrup er en af de forholdsvis mange -rup-byer i Salling, som Poul Riis Jensen fortæller om i sin artikel om stednavne i Salling. Fremsendt foto