Klimafonden Skive er det nyeste skud på den grønne stamme, der igennem de seneste mere end 40 år har slået rødder på Skiveegnen. I fonden arbejder de på at udvikle landbruget i en bæredygtig retning, så det både gavner miljø og klima og samtidig bibeholder en stor fødevareproduktion med en effektiv og god forretning. Mantraet er, at det kun lykkes, hvis vi arbejder sammen. Præcis, som vi på Skiveegnen har gjort det i alle årene.

Kan vi overhovedet bruge gyllen til andet end at bringe ud på markerne? Hvad skal vi stille op med vandmiljøet i fjorden, der ikke har det godt? Findes de gode løsninger? Ja, det gør de!

Sådan lyder det fra Klimafonden Skive, der er sat i verden for at skabe et stærkt samarbejde mellem landbrug, virksomheder, forskning og myndigheder, så de i fællesskab finder den rigtige vej at gå, når ét af de ambitiøse mål skal nås: Ren fjord og bæredygtigt landbrug.

Landbruget er en del af løsningen

Midlet er bioøkonomi. Det handler om at bruge mere bæredygtig biomasse – som for eksempel græs, gylle og andre restprodukter fra landbruget – til fødevarer, foder, bioenergi og materialer, som kan bruges inden for byggeri, tekstil, bioplast, medicin m.v.

De er i fuld gang. For på kontoret, der nærmest ligger dør om dør med administrationsbygningen i den grønne energipark GreenLab Skive, har de en plan. Tilgangen er, at landbruget udgør en vigtig del af løsningen på vores klimaudfordringer og udfordringer med forsyningssikkerhed i forhold til fødevarer og energi. I stedet for at se græs, gylle og andre restprodukter fra landbruget som et problem, der skal håndteres, bliver det hos Klimafonden set som en ressource: Biomasse. Miljøvenligt dyrket græs kan bruges til protein, og gylle kan omdannes til bæredygtig varme og el. Den kan også bruges til at skabe biobrændstof i transportsektoren. Begge dele bidrager til at nedbringe det samlede CO2-udslip.

For fjordens skyld

Gyllefibre kan også omdannes til biokul, der binder CO2’en og bruges til at forbedre kvaliteten af jorden, der dyrkes. I processen udvindes der en gas, der også vil kunne bruges til opvarmning. Hvis gassen bliver efterbehandlet, vil den med tiden kunne udvikles til at kunne bruges som grønt brændstof til både lastbiler og fly.

– Hvis vi bruger gyllen til energi og biokul og samtidig sorterer kvælstof og fosfor fra gyllen, kan vi fremstille en mere klima- og miljøvenlig gødning. Denne ’designergødning’ vil betyde, at færre næringsstoffer ender i fjorden. Det vil være en gevinst for vandmiljøet i fjorden, siger Anne-Mette S. Langvad, der er projektchef i Klimafonden Skive.

– Og vi skal have restaureret vandmiljøet i fjorden. Ikke for landbrugets skyld, men for fjordens skyld. Ellers får vi ikke genskabt det liv i fjorden, som vi alle nyder godt af. Vi er for eksempel også ved at undersøge, hvordan vi kan plante ålegræs i takt med, at fjorden bliver mere ren, siger hun.

Det handler om at turde

Ålegræs fungerer som en vuggestue og spisekammer for mange fiskearter. Det lagrer også CO2. Derudover kan mængden af kvælstof i fjorden nedbringes ved at høste søsalat, der er en tang-art, som vokser af sig selv i fjorden. Søsalaten kan blandt andet udnyttes til foder og fødevareprotein.

For at det kan lykkes, kræver det også, at der tænkes i samspillet mellem land og vand. For en ren fjord er sammen med jordens frugtbarhed afgørende for, om vi kan skabe de langsigtede løsninger, der både gavner klima, miljø og økonomi. Det handler om at dyrke jorden på en måde, så der kommer flere regnorm, hvilket gør jorden endnu mere frugtbar. Og fraværet af pesticider tiltrækker humlebierne, der sammen med en række andre insekter og dyr bestøver planter og afgrøder. Bliver de ikke bestøvet, bliver der ikke noget at høste. Og både humlebier og orme indgår i fødekæden og er med til at give liv til resten af den kæde.

– Det handler rigtig meget om at turde. Helt konkret at prøve at nogle ting af. Også i større skala. Det er jo ikke alt, der kan forskes frem i et laboratorium. Der er altid et eller andet i et kunstigt miljø, der ikke svarer til virkeligheden, eller som det er svært at tage højde for. Derfor skal vi ud og se, hvad der sker, når vi sætter projekter i gang. Virker de? Hvordan reagerer naturen? Kan vi se et mønster?, siger Anne-Mette S. Langvad.

Samarbejde er vejen frem

Skiveegnen er kendetegnet ved fjord og landbrugsland. Men fjord er ikke bare fjord og jord er ikke bare jord. Der kan være forskellige strømforhold i vandet, der gør, at nogle områder egner sig bedre til for eksempel ålegræs end andre. Der kan være jordbundsforhold, der varierer fra område til område. Noget virker måske det ene sted, mens noget andet virker det andet sted. Ved at indhente erfaringer under virkelige forhold, vil vi efterhånden se, hvad det er, der virker hvor.

– Og den afgørende forudsætning for, at vi kan få disse elementer til at spille sammen, er, at vi alle arbejder sammen om det. Bæredygtighed er også at fastholde dialogen mellem lokale aktører og gøre det muligt for mange flere at deltage i udviklingsarbejdet. Vi kan måske få gymnasieelever til at plante ålegræs i biologi-undervisningen, fritidsdykkerne vil måske hjælpe med at holde øje med, hvordan livet under vand ser ud, Skive Kommunes nye klimaudvalg kan blive inddraget – der er mange muligheder, siger Anne-Mette S. Langvad, der ser store perspektiver i Klimafondens arbejde.

 – Vi har allerede et stærkt samarbejde. Vi har kommunen, vi har GreenLab Skive, vi har udviklingsplanerne i Vinkel Bioenergi, der er et af landets størst biogasanlæg, og som ligger lidt uden for Skive, vi har en samarbejdsaftale med Aarhus Universitet og DTU. Vi kan få natur, industri, landbrug og myndighed til at fungere i sammenhæng. Det gør os attraktive for flere forskningsmiljøer, så vi er med til at skabe nye løsninger, der kan kopieres andre steder. Ikke bare her i landet, men også rundt omkring i verden. Derfor ser vi heller ikke glasset som halvt tomt, men som halvt fuldt – og så er det ikke mindst med til at skabe lokale arbejdspladser, siger hun.

Tradition for grønne løsninger

Lokale løsninger på globale udfordringer er ikke et nyt fænomen på Skiveegnen. Sammen har vi i mere end 40 år gået forrest på den grønne dagsorden. 

Vi er også førende på biogasområdet. Skive er den første kommune i landet, hvor der er indgået aftaler mellem stort set alle landmænd og lokale biogasanlæg om levering af gylle.

– Så vi er ikke bare hoppet med på den grønne bølge inden for de senere år. Vi har i årevis holdt fast i, at det var den rigtige vej at gå – og været dygtige til at gøre det til en god forretning for både miljø og pengepung. Det har vi kunnet gøre, fordi vi her på egnen er gode til at handle. Og at handle i fællesskab. Vi gør tingene sammen. Vi spiller hinanden stærkere og skaber nye løsninger, som vi ikke havde kunnet gøre, hvis vi havde gjort tingene hver for sig, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard.

– Vores egn er et lysende eksempel på det, der kan ske, når erhvervsliv, forskning og kommune trækker i samme retning. Vi kalder det også for ’Skiveånden.’ Der var også flere, der trak på smilebåndene, da vi for fem år siden begyndte at etablere GreenLab. Det var ikke alle, der troede på, at vores vision ville blive til virkelighed, og at den bare mark inden for få år ville blive hjemsted for en af verdens mest unikke energiparker, hvor eksperter fra hele verden i dag kommer valfartende til. Men vi gjorde det. Og vi er slet ikke færdige. Klimafonden er jo først lige gået i gang med at få omsat deres projekter til virkelighed, siger han.