Associationerne med Skiveegnen er i høj grad positivt ladet, særligt blandt kommunens borgere og de unge, som er flyttet fra egnen. Og hele vejen rundt vurderer folk, både dem, der bor i og dem, der bor uden for kommunen, Skiveegnens omdømme som værende overvejende positivt. Det viser en analyse af 2.500 besvarelser i en omfattende kendskabs- og omdømmeanalyse.

Skive Kommune har i et samarbejde med analysevirksomheden Silverbullet gennemført en omfattende kendskabs- og omdømmeanalyse i løbet af foråret og sommeren 2021. Spørgeskemaet blev sendt ud til herboende borgere samt fraflyttede unge, småbørnsfamilier og kvalificeret arbejdskraft, der bor udenfor kommunen. I alt har 2.500 personer svaret på spørgeskemaet i den kvantitative analyse, og nu ligger resultatet klar.

Det primære fokus i analysen er egnens omdømme og RENT LIV, egnens styrker og den igangværende samt kommende udvikling af Skiveegnen. Resultatet viser, at mange forbinder Skiveegnen med naturen, Limfjorden, fælles aktiviteter og grøn energi. De fleste ser RENT LIV som en fortælling, der stemmer godt overens med deres egen opfattelse af Skiveegnen. Og så vurderer flertallet af borgerne de to fyrtårne GreenLab Skive og BigBlue Skive som ’vigtig’ og’ meget vigtig’ for egnens fremtidige, positive udvikling.

Flotte resultater

Analysen viser, at over 80 procent af herboende borgere forbinder Skiveegnen med noget positivt, og de er generelt glade for at bo på egnen. Blandt de fraflyttede unge har 75 procent positive associationer i forhold til deres hjemegn. Og når man spørger småbørnsfamilier og kvalificeret arbejdskraft, som bor uden for kommunen, har knap 50 procent positive associationer, når det kommer til Skiveegnen.

– Analysen indeholder overordnet set mange fine resultater, og hvert enkelt af dem såvel som overordnet set giver de et godt indblik i opfattelsen af Skiveegnen hos vores egne borgere, og hos de borgere vi gerne vil tiltrække. Det er vigtig viden i forhold til vores udviklings- og bosætningsarbejde og vores kommunikationsindsats i begge sammenhænge. For resultaterne kan vi bruge, både de gode og de lidt mindre gode, til at justere på vores indsatser, så vi lykkes med at skabe en egn i bæredygtig udvikling til gavn for dem, der allerede bor her, og dem, der endnu ikke har fundet vej, siger kommunaldirektør Thomas Lindberg.

Naturen og festivalen

Hvad er det så, de forskellige målgrupper forbinder med Skiveegnen? Når målgrupperne uhjulpet skal nævne ting, de forbinder med Skiveegnen, så svarer borgere, der bor på egnen især ’naturen’, ’Limfjorden’ og ’aktiviteter og idræt’. Det samme gælder de unge, som er flyttet fra egnen, dog er det Skive Festival, der boner ud og scorer højest hos de unge. 

Når det kommer til den kvalificerede arbejdskraft og småbørnsfamilierne, der bor uden for kommunen, så er det uhjulpne kendskab til de nævnte associationer en del lavere. I det hele taget ligger kendskabet til kommunen i de to grupper lavt. Henholdsvis otte og 13 procent af de to grupper angiver, at de kender Skiveegnen godt eller meget godt. Når man sammenligner med deres kendskab til andre kommuner, så ligger kendskabet dog på niveau med kommuner som Herning og Holstebro.

– Det er ikke just overraskende, men ikke desto mindre, så giver det os et klart billede af, hvor vi kan sætte ind. Der er tale om to målgrupper, som vi meget gerne vil have til at interessere sig for Skiveegnen, men som lige nu ikke ved nok om alle de gode ting, vi har at byde på. Det kan og skal vi gøre noget ved. Og lige præcis derfor er analysen så værdifuld, siger Thomas Lindberg. 

Top og bund 5

Netop med det formål at kunne udvikle kommende indsatser er målgrupperne blevet bedt om at rangere de kendetegn, de forbinder med Skiveegnen. I analysen er dette samlet i en top fem og ditto bund. 

Topscoreren er ’Gode muligheder for naturoplevelser’ hos alle målgrupper. ’Et stærkt idræts- og sportsmiljø’ tager andenpladsen, mens ’Et omfattende og varieret udbud af fritidsaktiviteter’ kommer på tredjepladsen hos alle målgrupper på nær småbørnsfamilierne, der bor uden for kommunen. De sætter i stedet ’Et centrum for grønne handlinger’ ind som to’er og ’Gode pleje-og aktivitetscentre for ældre’ ind som tre’er. 

På fjerde og femte pladsen har flere valgt ’Grønne, innovative løsninger’ og ’Et centrum for grønne handlinger’, men også ’Gode dagtilbud lokalt’, ’Et varieret udbud af uddannelsesmuligheder’, ’Stærke fællesskaber’, ’Gode sundhedstilbud’ og ’Gode pleje- og aktivitetscentre’ er med på top-5 listen. 

På de fem nederste pladser, med forskellige placeringer afhængig af målgruppe, ligger følgende gentagne gange: ’Gode job og karrieremuligheder’, ’Gode transportmuligheder regionalt’, ’Gode transportmuligheder lokalt’, ’Aktiv udvikling af landdistrikterne’, ’Et varieret udbud af uddannelsesmuligheder’ og ’Attraktive byggegrunde’.

På med arbejdshandsken

– Det er nogle klare udmeldinger, som vi er nødt til at forholde os til, og som vi skal arbejde med, men på forskellig vis. For nogle af de områder, der er placeret nederst i målingen, har vi allerede taget fat på, og vi er også kommet langt med det. Dér vil resultaterne så småt begynde at vise sig, så dér vil det primært være en kommunikationsindsats, som skal udbrede kendskabet til vores projekter, siger Thomas Lindberg. 

Som eksempel fremhæver han attraktive byggegrunde. Kommunens planafdeling har gennem de seneste år haft travlt, og der er flere større boligprojekter på vej – blandt andet 50-60 boliger ved det tidligere Eniig på Brårupvej, cirka 60 boliger ved Bilstrupparken og cirka 30 boliger ved Skovvej i Nr. Søby. Dertil kommer, at der i øjeblikket planlægges nye, attraktive grunde ved Fjordbjerg Ager og Ydunsvej.

– Men analysen tydeliggør også områder, som kræver, at vi tager arbejdshandsken på. Det gælder for eksempel opfattelsen af, at der ikke er gode job- og karrieremuligheder på Skiveegnen. Det matcher slet ikke virksomhedernes udmelding om, at de oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi skal have kigget på, hvordan det hænger sammen, og hvad vi sammen med virksomhederne kan gøre for at skabe overensstemmelse mellem opfattelse og virkelighed. Det vigtige samarbejde har vi taget hul på i Skiveegnens Vækststrategi, der blandt ét ud af fem fokusområder stiller skarpt på netop arbejdskraft og kompetencer, siger Thomas Lindberg.

Vurdering af omdømmet

Sidst, men ikke mindst er spørgsmålet, hvordan Skiveegnens omdømme vurderes samlet set, hvis man spørger deltagerne i undersøgelsen. Her svarer 67 procent af kommunens borgere, at det samlede omdømme for egnen er ’godt’ eller ’meget godt’. Også et flertal blandt de unge, som er flyttet fra egnen, nemlig 55 procent, vurderer omdømmet positivt. 

Derimod har gruppen kvalificeret arbejdskraft og småbørnsfamilien, som bor udenfor kommunen, sværere ved at vurdere Skiveegnens omdømme. De fleste vurderer det enten ’hverken godt eller dårligt’ eller svarer ’ved ikke’. Dog skal det nævnes, at der i begge grupper er flere, der vurderer omdømmet positivt end negativt. 16 procent af den kvalificerede arbejdskraft vurderer Skiveegnens omdømme positivt, mens 13 procent mener, det er negativt. Blandt småbørnsfamilierne ser 30 procent egnens omdømme som positivt, mens ti procent vurderer det negativt. 

– Igen må jeg sige, at når vi får sådanne indikationer, så er det viden, som vi kan bruge til noget. Vi vil se på, hvordan vi kan rykke på de to målgruppers vurdering af omdømmet. Og så vil jeg slutteligt konkludere, at selv om vi naturligvis skal arbejde med det, der kan forbedres, så skal vi også huske på at glæde os over analysens overordnede resultat. Og det viser, at der samlet set hersker et fint og positivt billede af Skiveegnen, siger Thomas Lindberg.