Livsstil og forbrug

Ny sorteringsordning udrulles fra august i Skive

Foto: Skive Kommune

Fra 15. august udrulles den nye ordning for affaldssortering i Skive Kommune, hvor alle borgere får udleveret en tredje affaldsbeholder.

Vi skal sortere og genanvende mere. Fra 15. august 2022 og seks uger bliver en ny affaldsbeholder derfor udrullet i Skive Kommune.

Vi tager nu næste skridt mod mere genanvendelse af husholdningsaffaldet. Vi skal blandt andet til at frasortere drikke- og fødevarekartoner og blød plast fra restaffaldet.

Derudover udleveres en miljøkasse til at samle det farlige affald i. Senere kommer der også en ordning, så tekstilaffald bliver indsamlet ved husstanden.

Du vil få besked i din digitale postkasse, når udrulningen af en ny affaldsbeholder når til din adresse. Der vil følge information med den nye beholder om, hvordan der skal sorteres.

Kommentarer