Skive

Nærkontakt til smittet med omikron-varianten på rusmiddelcenteret

I weekenden fik en medarbejder på Center for Psykiatri og Rusmiddel den ubehagelige besked, at hun er nær kontakt til en smittet med omikron-varianten. Selve den smittede person er ikke ansat i Skive Kommune.

Medarbejderen, der således er nær kontakt, har alene været på arbejde en enkelt dag i sidste uge. 

Søndag blev den pågældende kontaktet af Smitteopsporingen, og arbejdet med at opspore nære kontakter gik straks i gang.

Ved omikron-varianten skal nære kontakter i både første og andet led nemlig gå i isolation. Så selv om medarbejderen på Rusmiddelcentret ikke selv er testet positiv med COVID-19, skal de kolleger hun har arbejdet tæt sammen med altså også isoleres.

– Heldigvis var den pågældende medarbejder kun på arbejde en enkelt dag i sidste uge, hvor hun hovedsageligt arbejdede administrativt. Så der er ingen borgere, som har været i nær kontakt med den pågældende, og kun fire af hendes kolleger skal nu i isolation, fortæller sundhedschef Trine Brøcker.

Rusmiddelcentret åbner som sædvanligt mandag morgen, både med medicinudlevering og samtaler. 

Det må dog forventes at nogle borgere vil blive tilbudt en ny tid, da fem medarbejdere i isolation ikke kan undgå at medføre både forsinkelser og ekstra travlhed hos kollegerne.

Kommentarer