Kultur

Maratonsang på Strandtangen

Foto: Skive kommune

Skive Musikskole inviterer børn og voksne til otte timers maraton-sang i det hvide telt på Strandtangen den 10. september

Der er lagt op til en skøn dag i musikkens tegn, når Skive Musikskole inviterer alle til maraton-sang i det hvide telt på Strandtangen den 10. september kl. 12-20.

Dagen igennem kan du frit komme og gå til musik i lange baner: Orkestermusik, fællessang, danske og udenlandske numre, nye og gamle sange … ja, alt godt fra det dybe musikalske ocean i de smukke omgivelser på kanten af Limfjorden.

Fra kl. 19-20 er der særlig fokus på børnesange, og Skive Musikskole byder på et brag af en familiekoncert med fællessang for alle.

Dagens program

12.00 Skivehus Skole 

13.00 Flyndersøkoret 

13.45 Velværekoret 

14.15 Limfjordskoret 

15.15 Skiveegnens herrekor & Jazz Kai

16.00 Skive Musikskoles Børnekor 

16.30 VIA – lærerstuderende og Seminarielærere

17.00 Skive Musikskoles kor 

18.00 Sang på Menuen 

19.00 Skive Musikskole (for ALLE- børn og voksne)

20.00 Afslutning og tak for i dag.

Kommentarer