Hærværk i Glyngøre
Jeg har altid haft svært ved at forstå formålet med at lave hærværk.
Jeg kan måske til nød forstå tyveri, hvor man kan berige sig selv, men hvad får man ud af at ødelægge ting? Det giver slet ikke mening.
Heldigvis er det min erfaring som politimand, at mange gerningsmænd på et tidspunkt kommer til at afsløre sig selv for eksempel ved at »prale« med sine gerninger eller ved uforvarende at røbe handlingen.
Jeg håber, at politiet får fat på gerningsmanden/mændene og at det er muligt, at få erstatning for det ødelagte.
Men det kan desværre tage tid og det har man ikke i Glyngøre, hvis vandparken skal gøre nytte her i sommer.
Det er muligt, at der kan søges hjælp hos staten og at gerningsmanden/mændene betaler erstatning, men jeg mener, at vi også som kommune må hjælpe.
Hvordan det kan lade sig gøre vil jeg bede om at få vendt politisk.
Vandparken i Glyngøre er noget særligt og et stort aktiv for kommunen, så vi har ikke råd til at afvente om staten evt. kan hjælpe eller om der kommer erstatning.
Kommentarer