Børn og unge mistrives mere, end vi aner
Af Karin Gaardsted, Socialdemokratiet
Da jeg var ung, føjtede vi rundt på udborede knallerter, mødtes med vennerne hjemme hos hinanden, hørte Creedence Clearwater Revival for fuld skrue, elskede når Jørgen Mylius var i æteren med TOP 20, holdt meget af skolen, dens lærere og især kammeraterne og levede som de fleste unge dengang et ubekymret børne- og ungdomsliv.
Een gang om året fik vi karakterbog med hjem, så både børn og forældre var orienteret om, hvordan det sådan cirka gik i skolen. Når karakterbøgerne blev udleveret, var der lidt spændthed, men dagen efter var det glemt igen. Og så var den potte ude.
Sådan er det langt fra i dag, hvor mistrivsel blandt børn og unge nu er så udbredt, at kun halvdelen af unge piger i 8.klasse er tilfredse med sig selv. De føler ikke, at de er gode nok. De skal have et perfekt liv, høje karakterer, se godt ud, gå i det rigtige tøj, poste de rigtige ting på sociale medier, og alle venner skal passes døgnet rundt.
De unge skal spille skuespil for at passe ind i snævre kasser, hvor kun det perfekte dur. Passer man ikke ind, bliver man ensom og føler sig holdt udenfor. Og værst af alt, så skyder de unge skylden på sig selv. Mange drenge og unge mænd har det desværre på samme måde. Når mistrivslen bliver til dårlig livskvalitet, bliver det for alvor et seriøst problem.
Ensomhed kan føre til sygdom, depression og angst samt betyde, at det bliver vanskeligt at gennemføre en uddannelse og få et godt voksenliv. Psykisk mistrivsel blandt unge har aldrig været mere udbredt end nu.
Vi må sørge for, at ventetiden til udredning og behandling mindskes, og at der indføres en hurtig tilgængelig hjælp i kommunen. Lad os fjerne test og lade karakterer betyde mindre i skolen og på ungdomsuddannelserne. Desuden er der behov for et holdningsskifte, så det, der i dag dominerer de unges hverdag, mister kraft og erstattes af noget, der kan give ægte livsindhold og styrke de unges selvværd og robusthed.
Kommentarer